Første Kollektion for Qumei
I denne uge lancerer Gran Living sin første private label kollektion for den kinesiske detailkæde Qumei. ”Det er enormt tilfredsstillende at være en del af dette, efter vi har researchet, designet og udviklet denne kollektion”, siger Per Gran Hartvigsen, CEO for Gran Living. Han fortsætter; ”Vi bygger et godt fundament for et solidt og langsigtet partnerskab med Qumei, og det er en stor fornøjelse at være en del af genåbningen af denne butik sammen med dem”.
Den seneste uge har stået på salgstræning med personalet og styling af butikken, som er bare en af over 850 butikker i hele Kina. Den 19. december bliver den nyligt åbnede og re-designede butik besøgt af den øverste chef for Qumei – der efterfølges af mere end 100 franchise-tagere, som vil besøge butikken fredag d. 22. december for at se det nye koncept.
På Qumeis foranledning har Gran Living designet og udviklet en unik kollektion af home accessories og små-møbler med et distinkt skandinavisk look og i originalt dansk design, som er i stor efterspørgsel i Kina i øjeblikket. Kollektionen fra Gran Living kan lige nu købes i den re-designede butik i Beijing. Ambitionen er, at dette vil vækste, som det nye koncept rulles ud i hele kæden.
For yderlig information bedes du skrive til mail@granliving.dk

